SAS: 2. akt

Inden for punkmusikken findes der 2 “skoler”. Fjollepunk og “jeg hader regeringen i det land jeg bor + USA”. Dette gælder såvel i Iran som i Danmark, Tyskland og USA og mange andre steder i verden.

Danmark har et “kendt” fjollepunk band. Det hedder “RED WARSZAWA” hedder de. En af deres hedder “Der vil altid være en straf”

Temaet for sangen er at hvis man prøver noget der er sjovt så kommer straffen. Det klassiske eksempel er hvis man sniffer lightergas og så tænder en smøg.

 

SAS er et amatørforetagende drevet for statsmidler af banditter og fagforeninger hvis mål er at sejre sig ihjel så hurtigt det er muligt.

De 2 grupper: Banditledelsen og fagforeningerne har kunnet enes om 1 ting: At snyde kunderne.

SAS har været “ramt” af kartelsager 2 gange og industrispionage imod Norwigian og meget andet “sjovt”

http://www.na24.no/article3513304.ece (Norsk)

SAS købte solgte noget IT til SAS og dealen var så at SAS ikke længere skulle kunne have adgang til Norwigians prissætninger på ruter de konkurerede på. Men SAS er nogen banditter og satte deres priser minimalt under Norwigian. Logikken siger at SAS der er dyrere pr passager pr kilometer har haft endnu mere underskud men hvad gør det når ledelsen kan klappe hinanden på skulderen og sige at de har mange passagere og at alt er godt og staten dækker ethvert underskud alligevel? Så kan cheferne bruge deres firma som potensforlænger og sige til hinanden at de er skide seje.

Midlertidigt vinder kunderne men også for dem gælder det at der kommer en straf. For Norwigian har tabt penge der typisk tjenes ind ved mindre service og højere priser. SAS har fået en bøde der skal betales af. Med mindre SAS sender regningen videre til skatteborgerne hvorved vi alle sammen er tabere fordi SAS’s chefer ville vifte med deres potensforlænger.

Men nu kommer straffen for SAS. Men her viste de også kulør. Ledelsen havde – i tilfælde af konkurs – ikke tænkt sig at betale sine kreditorer så meget det var muligt. De dyre fly blev fløjet til udlandet for at lave “kone-finten”. Staten skulle i hvert fald ikke have en krone hvis man kunne slippe for det. Det var SAS’s ledelses tak for de 11 miliarders statsstøtte over 10 år. De 10 har vel gået til drift og 1 til at betale bøder fordi SAS’s chefer er nogle banditter.

Og nu over til arbejderne i SAS.

Ligesom i alle andre virksomheder hvor fagforeningerne får for stor magt falder produktiviteten.

Hvis der med SAS erhvervsfragt ankommer en sending fredag aften er det ikke uhørt at lastbilchaufførene skal vente 3 timer. Imens sidder der på kontoret 16 mand hvoraf de 15 spiller 7kabale eller stener EB eller hvad det nu ellers er folk finder på.

Den slags eksempler er der overalt i virksomheden. I check-ind køen på 2 km. Der er 2 stande åbent og efter 10 minutter går den ene til frokost. Alle nåede med men hvis cheferne giver ok til at arbejderne må pjække på den måde er der noget HELT galt.

Hvis de ansatte i SAS har en produktivitet der er 30% under gennemsnittet så ser jeg ikke noget uretfærdigt i at de arbejder 30% længere tid pr uge til en almindelig løn. Alt andet er faktisk nærmest uhyrligt.

Get it forresten “Uhyrligt”?

“U-Hyre-lig”. For hvem gider hyre dem ellers? Jeg gad ikke hvis jeg var chef.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar